Skal børn smage på maden?

pige og broccoli.jpg

Nye smagsoplevelser skal læres

Vi er alle forskellige og har forskellige smagspræferencer. Det kan nogle gange være lidt svært at huske på, når det gælder vores børn. For vi vil jo egentlig bare gerne have, at de kan lide alt mad, ik? Men kan vi selv det… altså lide alt mad? 

Nej. Det er de færreste, der kan lide al mad. For de fleste af os har nogle grundsmage, som kan være lidt udfordrende. Eller nogle konsistenser, som vi ikke bryder os om. Og det er helt ok! Også når det gælder vores skønne børn. 

Men det der er vigtigt at huske på er, at vores smagsoplevelser hele tiden ændrer sig – især hos vores børn. De ændrer sig i forhold til de omgivelser børn er i, hvor meget tryghed der er i forbindelse med måltidet, hvem de er sammen med m.m.

Mange nye smagsoplevelser skal læres. Nogle gange er de nemmere at  lære end andre (det er meget individuelt). Andre gange kræver det at man øver sig rigtig længe (!) – og i nogle tilfælde lærer man det ikke (og det kan iøvrigt skyldes mange ting bl.a. vores sensoriske opfattelse/regulering, pædagogikken og psykologien omkring måltidet, motorik osv.) 

 

Skal vores børn smage på al ny mad?

Jeg er som udgangspunkt ikke særlig glad for, at der er en regel, der hedder, at vores børn skal smage på maden. 

Men man kan ikke skære alle over én kam. Så meget er sikkert. For vores børn er alle forskellige - og hvad der fungerer for nogle, fungerer ikke for andre.

Derfor fungerer det også for nogle familier, at have en grundregel om, at ens barn smager på al ny mad. Her skal man være yderst opmærksom på, at det altid er helt ok, hvis barnet ikke kan lide det, se smager. Og barnet må altid gerne spytte maden ud igen (evt i en lille skål, der står ved siden af tallerkenen). På den måde ved ens barn, at han/hun hurtigt kan komme af med maden igen, hvis det ikke er rart. Og det er trygt for dem at vide.

Men i mange andre familier, kan man ikke bede sit barn om at smage på maden. Fx hvis ens barn er udfordret med nogle af sine sanser (det kan nemlig føles MEGET voldsomt for barnet at smage på ukendt mad), hvis ens barn har en decideret frygt overfor maden eller hvis problemerne med maden fx skyldes en diagnose (det kan være indenfor autismespektrum og ved oral dyspraksi).

 

"Derfor kan der aldrig være én regel, der hedder: Alle børn skal smage på maden. For det skal alle børn ikke."

 

Og jeg vil gerne afsløre, at der er noget, der virker meget bedre, end at sige til vores børn, at de skal smage på maden. 

Nemlig når de ser OS smage på maden. 

Derfor vil jeg hellere have at udgangspunktet for læring af ny smag er, når vores børn spejler sig i os. At de kan se, at VI spiser maden, at VI nyder det. At den ikke er farlig. At de roligt kan være trygge. Det er ubetinget dét, de lærer mest af. 

Sidst men ikke mindst er det naturligvis vigtigt, at vi lader vores børn få kontrollen over deres egen mad. Vi bestemmer ikke hvor meget, vores børn skal spise – det gør de udelukkende selv. Det er en gylden regel for bl.a. at undgå konflikter omkring middagsbordet.  

Kærligst
Charlotte

 

Ønsker du måltider uden frustrationer og skæld? 

Så er mit onlineforløb "Sådan undgår du magtkampe ved spisebordet" måske noget for dig.