"Ih, hvor er du pylret..."

Design uden navn-42.png

Tag et kig på billedet...Kan du mærke, hvordan det føles i munden, når du tager en bid af den lækre fiskefrikadelle, og pludselig er der et fiskeben? Eller måske går din krop allerede i alarmberedskab, hvis du ser fiskebenet stikke ud af den tilberedte rødspætte? Prøv lige at holde fast i den følelse. ⠀

For de fleste af os reagerer, når vi fx støder på et fiskeben i maden, en æggeskal i kagen - eller sågar en sten i klementinen. ⠀

Mange mister faktisk automatisk appetitten, når der er noget i maden, der ikke skal være der. En del kan endda opleve at have et "fisketraume" på baggrund af, at de tidligere er stødt på fiskeben i maden.⠀

Men hvorfor betyder det så meget?

Fordi vi spiser med alle vores sanser. Når noget omkring maden er forstyrrende eller opleves ubehageligt, så kan det sætte tydelige spor på den sanselige oplevelse. Dvs vores generelle oplevelse af måltidet. ⠀

Sådan er det også for vores børn.

Og for nogle er det ikke nødvendigvis et fiskeben eller en æggeskal, der trigger ubehaget. Det kan være en bestemt lugt, en bestemt konsistens, en bestemt smag, en bestemt lyd, når maden tygges. ⠀

Det er ikke op til os at vurdere og bestemme, hvordan vores børn oplever maden. For det kan vi ikke. Det er fuldstændig op til vores børn. Ligesom vi heller ikke kan vurdere på deres vegne, om noget opleves uhyggeligt eller ej. Eller om noget føles særligt koldt eller varmt. Eller om det føles ubehageligt at tage rutchebanen eller ej. Vi har alle vores egen virkelighedsopfattelse. Og det er vores sanser vi bruger til at danne denne virkelighed. 

Derfor er det ikke bare noget "pjat" og vores børn er heller ikke "pylrede", når de har en bestemt oplevelse omkring maden. Det er deres virkelighed. 

Det vigtigt, at de får lov til at danne deres egen madrejse. Deres egen virkelighed omkring maden og måltiderne. Vi kan sætte rammerne for, at de er trygge på denne madrejse. Vi kan guide og støtte undervejs.

Kh Charlotte 

 ⠀